
Fjernvarme Fyn er nu en del af Grøn Erhvervsvækst
12. september 2011Grøn Erhvervsvækst har som mål at skabe 300 nye job inden for byggebranchen ved at fremme udbredelsen af energieffektivt byggeri og energirenovering.
Fjernvarme Fyn er nu partner i Grøn Erhvervsvækst, som er et unikt privat-offentligt samarbejde mellem Odense, Middelfart og Kolding kommuner samt en række virksomheder og organisationer.
Fjernvarme Fyn samarbejder med en række håndværkere, og sammen med Grøn Erhvervsvækst indleder Fjernvarme Fyn et uddannelsesforløb for håndværkere med fokus på energirenovering.
For at sætte yderligere gang i energieffektiviseringen af bygninger, kan du som privatperson søge om tilskud til at foretage energiforbedringer af din bolig.
Du kan læse pressemeddelelsen fra Grøn Erhvervsvækst her.
Du kan læse mere om Fjernvarme Fyns tilskudsordning her.