Fjernvarme Fyn byder kunde nummer 60.000 velkommen

11. januar 2012

Fjernvarme Fyn A/S har rundet kunde nummer 60.000, som blev familien Kökten, der snart kan flytte ind i deres nye hus i Odense NØ.

 

Fjernvarme Fyn har besøgt Hamza Kökten ved det nye hus i Seden og hørt om familiens overvejelser i forhold til at vælge fjernvarme.

 

For Hamza Kökten har det ikke været et svært valg. Inden for Fjernvarme Fyns forsyningsområde er fjernvarme den billigste varmekilde. - Entreprenøren nævnte jordvarmeanlæg som en mulighed, men det ville tage mindst 8-10 år at tjene etableringsomkostningerne ved et jordvarmeanlæg ind, siger Hamza Kökten.

 

Der er en lang række andre fordele ved fjernvarme. For Hamza er det vigtigt, at der er en meget høj leveringssikkerhed ved fjernvarme. Fjernvarmeinstallationen fylder ikke, og det er nemt at følge forbruget via Fjernvarme Fyns hjemmeside eller via sin mobil med Fjernvarme Fyns nye smartphone-applikation.

 

Fjernvarme er samtidig en miljøvenlig varmekilde. Fjernvarme Fyn genbruger overskudsvarme fra el-produktion og fra industrien og får varme ved afbrænding af biogasser, der kommer fra afgasning af gylle og fra nedbrydning af affald på lossepladsen. Fjernvarme Fyn arbejder således på optimal udnyttelse af råstoffer, så der udledes mindst muligt CO2. Med fjernvarme får familien Kökten derfor en billig varmekilde, der samtidig er miljøvenlig.

 

Fjernvarme Fyn er en af Europas største og ældste forsyningsvirksomheder. Siden starten i 1929 er Fjernvarme Fyns fjernvarmenet vokset markant og består i dag af cirka 2000 km rør, hvilket svarer til afstanden fra Odense til Barcelona. I de senere år har Fjernvarme Fyn hvert år udbygget nettet med i gennemsnit 17 km og tilsluttet cirka 500 nye kunder.

 

Fjernvarme Fyn leverer varme til cirka 99 procent af mulige kunder i Fjernvarme Fyns forsyningsområde. Hver dag og nat, året rundt sikrer Fjernvarme Fyn således varme og varmt vand til 200.000 fynboer i Odense og Otterup.

 

Adm. direktør Jan Strømvig overrækker gave til kunde nummer 60.000

 For at markere at Fjernvarme Fyn nu har rundet kunde nummer 60.000, overrakte administrerende direktør Jan Strømvig et gavekort på ét års gratis rumbidrag og en kurv med lækkerier til Hamza Kökten.

 

Fjernvarme Fyn ønsker familien Kökten tillykke med deres nye hus og ser frem til at levere miljøvenlig fjernvarme til familien fremover.

Ny varmeafregning - klik og læs mere her