Reetablering
Reetablering efter stikledningsarbejde ved renovering
Efter stikledningens indføring i ejendommen samt efter vedligeholdelses- og reparationsarbejder foretager Fjernvarme Fyns entreprenør en tilmuring og efterpudsning af grundhullet i muren og/eller i gulvet. Reparationen udføres på en rimelig god og ordentlig måde, men det må ikke forventes, at stikindføringen ikke efterlader sig synlige spor. Efter at ejendommens stikledning er etableret tilfyldes det opgravede areal og optagne fliser nedlægges. Ejeren må selv sørge for øvrig udvendig reetablering, herunder plantning af træer og buske, tilsåning med græs m.v., samt indvendig reetablering af klinker, fliser, stikmosaik, trægulv eller anden belægning.
Bemærk følgende vedrørende nybyggeri
Kloakarbejdet skal være udført før fjernvarme-stikledning etableres, og sidstnævnte skal etableres inden der anlægges have og lægges fliser m.v. For at undgå ophugning med kompressor i et nyt hus skal bygherren på egen bekostning og efter Fjernvarmeforsyningens anvisning sørge for montering af bøjninger eller afsætning af en udsparing I soklen. Ved 20 og 25 mm stikledning skal udsparingen være 35x35 cm, øvrige efter aftale. Underkant af udsparing skal være 60 cm under færdigt terræn. Ved huse uden kælder skal der yderligere være en udsparing i klaplaget. Tilstøbning foretages af bygherre. Udsparingen og eventuelle kanaler til stikledninger skal holdes fri for andre installationer. Bestemmer Fjernvarmeforsyningen, at der skal indstøbes bøjninger eller foringsrør i soklen, udleveres disse fra Fjernvarmeforsyningens lager ved forudgående henvendelse til Fjernvarmens kontor, Billedskærervej 7, nedløbsrør skal være ført til brønd, og eventuelle byggematerialer skal være fjernet.