Råd og vejledning
Direkte anlæg
Sådan indstilles fjernvarme anlægget
Termostatventiler stilles så bunden af radiatorer eller returrør føles koldt/håndvarmt.
Temperaturregulatoren for varmt brugsvand kan ændres op eller ned, såfremt temperaturen på det varme vand ikke er passende. Temperaturen ved tappestederne bør ligge på ca. 52 °C.
Om sommeren kan der lukkes for vandet til husets varmeanlæg på afspærringsventilen mærket A - Så der stadig er varmt brugsvand.
Trykdifferensregulatoren er indstillet til at sikre et passende tryk i varmeinstallationen.
Varmemåleren (energimåler) måler den forbrugte energi i MWh eller Gj samt forbruget af m3 vand igennem anlægget. Måleren er placeret på fremløbet. Ved tryk på knappen viser displayet forskellige andre målinger.
Hovedhaner
For en sikkerhedsskyld bør du vide hvordan du åbner og lukker for dine hovedhaner. Der sidder en hane på fremløb og en på dit returvand. Du vil også kunne se om der er utætheder i dit system. Når du lukker for retur hovedhanen kan du se om din måler stadig tæller, gør den det har du hul i anlægget. (kontakt en VVS)