Fjernvarmens historie

Der var engang...

 

Der var engang, hvor opvarmning af vores huse bestemt ikke var nogen selvfølgelighed…

På en vinter morgen for 100 år siden var det en kold fornøjelse at stå ud af sengen. Først når der var fyret godt op i kakkelovnen i stuen og ovnen i køkkenet, kom der varme i huset. Brændslet skulle møjsommeligt skaffes til huse i form af kul, brunkul og træ. Varmt vand fik man ved at opvarme det på komfuret. Centralvarme med radiatorer i hvert rum kendte man ikke, så der var ingen varme i soveværelset. På de allerkoldeste dage måtte man derfor krybe i seng i følgeskab med en varmedunk.

I dag har mange fjernvarme, så der er dejlig lunt, når man står op.

Men faktisk er fjernvarmen en gammel nyhed. Princippet går helt tilbage til oldtiden. I Pompeji sendte man vand fra byens varme kilder rundt til boliger, hvor det blev brugt til romerske bade.

Den første fjernvarme I Danmark fik vi i 1903 på Frederiksberg. Senere fulgte resten af landet, og i dag findes der ca. 500 fjernvarmeværker i Danmark. Mere end halvdelen af Danmarks energiforbrug til boligopvarmning kommer fra fjernvarme, det svarer til, at ca. 1,2 mio. husstande har fjernvarme. I Odense blev fjernvarmeforsyningen grundlagt i 1929.

 

>> Næste side >>

Ny varmeafregning - klik og læs mere her