Energien og dit miljø

I naturen udledes og optages forskellige kemiske stoffer i bestemte mængder, så de hele tiden er i balance.

Et eksempel på dette er kulstofkredsløbet, der består af to modsatrettede processer. Den ene er fotosyntesen, der foregår i planter og dyr. Kort fortalt sker der det, at kuldioxid og vand med hjælp fra solens energi omdannes til glukose (druesukker) der fungerer som "byggesten" for planterne. Ved processen dannes desuden ilt.

Den anden proces er den forbrænding, der sker i mennesker og dyr, eller når døde dyr og planter i naturen rådner. Vi indånder ilt og udånder kuldioxid. Ved forrådnelse udledes på samme måde kuldioxid.

Når vi afbrænder store mængder af fossile brændsler (kul, olie og naturgas) udsender vi mere kuldioxid, end naturen er i stand til at optage. Vi forstyrrer naturens egen balance.

Kuldioxid er en af de drivhusgasser, der er medvirkende til, at Jorden "kan holde varmen" Drivhuseffekten er altså ikke i sig selv negativ, uden den kunne vi ikke leve på Jorden. Men hvis luftens indhold af kuldioxid bliver for stor, kan det måske få gennemsnitstemperaturen på Jorden til at stige, og følgerne heraf kan blive katastrofale. Hvis temperaturen stiger blot et par grader, mener eksperter, at mange lande kan blive ramt af tørke, oversvømmelser eller ustabile klimaforhold.

>> Næste side >>