Moderne kraftvarme - sådan fungerer det!
Størstedelen af den kraftvarme, vi fremstiller i dag, kommer fra de store kraftværker, der udnytter den restvarme, der opstår ved fremstillingen af el.
Men en stadig større del af kraftvarmen fremstilles på de såkaldte decentrale kraftvarmeværker. Det er mindre værker, der ligger øde i de kommuner, hvor fjernvarmen skal bruges. Det sparer energi, fordi fjernvarmevandet ikke skal sendes over så lange afstande.
Et typisk decentralt kraftvarmeværk fungerer som en forbrændingsmotor, nøjagtig som vi kender den fra en bil - dog selvfølgelig i meget større målestok. Der er ingen åben ild, og forbrændingen sker meget miljøvenligt. Varmen fra udstødningen, kølevandet og smøreolien overføres gennem varmevekslere til opvarmning af fjernvarmevandet. En varmeveksler fungerer ligesom en dypkoger. I varmeveksleren cirkulerer varmt vand. Uden om cirkulerer fjernvarmevandet, der på denne måde varmes op.
>> Næste side >>