Produktionsanlæg

Produktionsanlæg på Havnegade

Her kan du læse mere om produktionsanlæggene på Havnegade

Produktionsanlæg på Havnegade

Varmeproduktionen på Fjernvarme Fyns anlæg på Havnegade dækker langt størstedelen af varmehovet til kunderne og er derfor et helt centralt omdrejningspunkt for byens varmeproduktion.

Der er fire anlæg på Havnegade, som bruger henholdsvis affald, flis, halm og kul.

Det affaldsfyrede anlæg
Det affaldsfyrede anlæg består af tre linjer, som årligt brænder 289.000 tons affald. I 2017 blev anlæggene ombygget med installation af røggaskondensorer og varmepumper, hvilket har hævet varmeproduktionen væsentligt, så kapaciteten nu er 117 MJ/s fjernvarme og 24 MW el.

Det affaldsfyrede anlæg ligger i datterselskabet Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S.

Det flisfyrede anlæg
I starten af 2023 tog vi et nyt flisfyret anlæg i brug med en kapacitet på 181 MJ/s varme.

Anlægget bruger primært resttræ fra fynske skove. Det giver et begrænset CO2-aftryk, som svarer til, hvis træet blev efterladt til naturlig forrådnelse i
skovbunden.

I starten af 2024 bliver der tilføjet en turbine, så anlægget også kan producere el.

Det halmfyrede anlæg
Det halmfyrede anlæg (Blok 8) er fra 2009 og har en kapacitet til at afbrænde cirka 200.000 tons halm per år. Varme- og elproduktion fordeles typisk med 88 MJ/s fjernvarme og 32 MW el.

Det kulfyrede anlæg
Det kulfyrede anlæg (Blok 7) er fra 1991. Anlægget har en kapacitet på 500 MJ/s fjernvarme og 310 MW el.

I løbet af 2024 er det helt slut med brug af kul hos Fjernvarme Fyn.

Vidste du ...
at Fjernvarme Fyns skorsten er Fyns største bygningsværk med sine 235 meter.
Historien om anlæggene på Havnegade
Værket blev stiftet i 1949 af fynske kommuner og elselskaber. I 1953 blev selskabets kraft- og varmeværk åbnet. I 2000 fusionerede selskabet med fem jyske kraftværksselskaber og ELSAM I/S til virksomheden Elsam A/S. Svenske Vattenfall A/S overtog værket i 2006. I januar 2015, blev værket købt af Fjernvarme Fyn Holding A/S