Fjernvarme Fyn inviterer til åbent hus på Fynsværket

Søndag den 7. februar slår Fjernvarme Fyn dørene op til åbent hus på Fynsværket, Havnegade 120, kl. 10.00 - 14.00.

Kom og se, hvordan varmen bliver til. Der er rundvisninger på det affaldsfyrede og det halmfyrede anlæg samt konkurrencer for både børn og voksne.

Få gode råd om energiforbedring af din bolig og hør, hvad du kan få i tilskud fra Fjernvarme Fyn.

Vi har inviteret en række håndværkere, som vi samarbejder med. Så kom og få en snak med os og håndværkerne om, hvad du kan gøre for at spare på energien i din bolig.

Vi glæder os til at se dig og din familie til Varmens Dag!

 

Varmens Dag er en landsdækkende begivenhed.

Læs mere på www.varmens-dag.dk