Mit fyr er ikke ret gammelt - skal jeg skifte?

Du kan få lagt et fjernvarmestik ind til huset uden at blive tilsluttet fjernvarme - og vente med at aftage varme i op til fem år. På denne måde skal du kun betale en del af tilslutningen her og nu.

Fordele ved denne løsning:

  • Du får fjernvarmestikket med opstartsrabat
  • Du kan fortsætte med dit fyr nogle år endnu
  • Du kan hurtigt skifte til fjernvarme, hvis fyret går i stykker
  • Du kan vente med at betale restbeløbet, til du bliver tilsluttet fjernvarme
  • Du er med til at sikre, at fjernvarmen kommer til dit område

Priseksempel for et hus med gasfyr
Et hus på 130 m2 og 15 m stikledning

Tilslutningsbidrag: 18.784 kr.
Årligt gebyr i forbindelse med frostsikring: 300 kr.

Når du ønsker at aftage varme, skal du betale restbeløbet (byggemodningsbidraget). Dette skal ske senest fem år efter, at du har fået etableret fjernvarmestikket.

Restbeløb til betaling, når der åbnes for fjernvarmen: 12.250 kr.