Energibidrag

Du afregnes efter varmen, som du har taget ud af vandet målt i Mega Watt timer (MWh) eller Giga Joule (GJ). Det er således temperaturforskellen i det fjernvarmevand, der går henholdsvis ind og ud af din bolig, som du afregnes efter.

Tidligere har du som borger i Odense betalt for mængden af fjernvarmevand, der løb gennem dit anlæg. Dit forbrug var dengang afhængigt af, hvor din bolig lå placeret på ledningsnettet, og hvor varmt vand du modtog.