Få lavet en BedreBolig-gennemgang af din ejendom

Danske boliger har et stort energisparepotentiale. Der findes godt 1.000.000 parcel-, stue- og rækkehuse, som er bygget før 1980. De lever typisk ikke op til nutidens krav til energiforbrug. Og derfor er varmeregningen ofte høj.

Men det kan være svært at vide, hvor man skal starte, og hvad der er den bedste investering. Det kan en BedreBolig-rådgiver give dig svar på. BedreBolig er en ny ordning udviklet af Energistyrelsen. Du får med BedreBolig et godt overblik over, hvad din besparelse kan betale, og hvor det giver bedst mening at starte. En BedreBolig-rådgiver gennemgår boligen og udarbejder en plan med budget og besparelsespotentiale for hvert ønsket tiltag. Rådgiveren kan også indhente tilbud og styre dit projekt og på den måde hjælpe dig til at få en bedre bolig, som bruger mindre energi.

Læs mere på bedrebolig.dk