Fjernvarmens historie

Der var engang, hvor opvarmning af vores huse bestemt ikke var nogen selvfølgelighed… 

På en vinter morgen for 100 år siden var det en kold fornøjelse at stå ud af sengen. Først når der var fyret godt op i kakkelovnen i stuen og ovnen i køkkenet, kom der varme i huset. Brændslet skulle møjsommeligt skaffes til huse i form af kul, brunkul og træ. Varmt vand fik man ved at opvarme det på komfuret. Centralvarme med radiatorer i hvert rum kendte man ikke, så der var ingen varme i soveværelset. På de allerkoldeste dage måtte man derfor krybe i seng i følgeskab med en varmedunk. 

I dag har mange fjernvarme, så der er dejlig lunt, når man står op. 

Men faktisk er fjernvarmen en gammel nyhed. Princippet går helt tilbage til oldtiden. I Pompeji sendte man vand fra byens varme kilder rundt til boliger, hvor det blev brugt til romerske bade. 

Den første fjernvarme I Danmark fik vi i 1903 på Frederiksberg. Senere fulgte resten af landet, og i dag findes der ca. 500 fjernvarmeværker i Danmark. Mere end halvdelen af Danmarks energiforbrug til boligopvarmning kommer fra fjernvarme. Det svarer til, at ca. 1,2 mio. husstande har fjernvarme. I Odense blev fjernvarmeforsyningen grundlagt i 1929.

Fjernvarme kort fortalt

Fjernvarme bruges til rumopvarmning og til det varme brugsvand, vi får fra hanerne. Fjernvarme kalder vi kollektiv varmeforsyning. I stedet for at hver husstand har sin egen varmekilde, f.eks. oliefyr, har flere forbrugere ’fælles fyr’ på varmeværket.

I princippet kan alle typer af brændsler bruges til fjernvarme. I perioden fra 1950 til starten af 1970erne fyrede de fleste fjernvarmeværker med olie, fordi det var et meget billigt råstof dengang. I dag er vi som samfund meget opmærksomme på, at vores energiforbrug skal forurene mindst muligt. Så nu fyrer de fleste fjernvarmeværker med miljørigtige brændsler som naturgas, træ, halm og affald eller får overskudsvarme fra kraftværk eller industri.

Når fjernvarmevandet er opvarmet på varmeværket, sendes det ud til de huse, hvor varmen skal bruges. Inde i huset sørger fjernvarmevandet for, at radiatoren kan blive varm og opvarme luften i rummet. Og i varmtvandsbeholderen opvarmes det kolde vand, der kommer fra vandværket, så du kan få et varmt brusebad.

Energi er heldigvis meget mere end olie

I begyndelsen af 1970erne hentede Danmark mere end 90 % af energien fra olie, som vi købte i Mellemøsten. Da oliepriserne i 1973 pludselig steg til det dobbelte, havde vi et stort problem, for vi var helt afhængige af denne forsyning. Vi blev nødt til at spare, og bl.a. blev de billøse søndage indført for en kortere periode.

Vi fik en lærestreg dengang og har siden gjort meget for at benytte flere af vores hjemlige energikilder.

I Danmark har vi siden fundet olie og naturgas i Nordsøen. Olie og naturgas har det til fælles, at det er råstoffer, der dannes meget langsomt i naturen (millioner af år), og de findes derfor i begrænsede mængder. Alternativet hedder vedvarende energi. Det er energiformer, der eksisterer vedvarende eller fornys.

Solen er et eksempel på vedvarende energi. Desværre er den noget ustabil her i Danmark, men heldigvis oplagres en stor del af solens energi i planter og træer. Så når vi udnytter ressourcer som halm, træ og affald, så udnytter vi faktisk indirekte solens energi.

Kul, olie og naturgas kan i virkeligheden også kaldes lagret solenergi. Kul er rester af døde planter og træer, der har været dækket af sand, ler eller lignende. Olie og naturgas er rester af mikroskopiske døde dyr, der har levet i havet og hvis føde har været plantemateriale - altså oplagret solenergi.

Hvor får vi energien fra?

Ca. 90% af landets samlede energiforbrug kommer fra de såkaldte fossile brændsler, dvs. olie, kul og naturgas. Det er energi, der er lagret i naturen gennem millioner af år. Et stort problem med de fossile brændsler er, at de ved afbrænding udsender store mængder af kuldioxid (CO2). Kuldioxid er ikke i sig selv et skadeligt stof, men i for store mængder kan det måske øge drivhuseffekten, og det kan få meget uheldige konsekvenser for vores miljø.

Fjernvarmen bruger stort set ikke olie og kul mere, men en del naturgas. Naturgas er det ’reneste’ af de fossile brændsler, og det brændsel, der giver det mindste udslip af kuldioxid. Kul bruges dog indirekte, fordi de store kraftværker, der producerer kraftvarme, fyrer med kul.

Langt den største del af den fjernvarme, der fremstilles i dag, produceres som kraftvarme. Kraftvarme vil sige, at varme og el produceres samtidig. Derved udnytter man den restvarme, der opstår ved fremstilling af el, så resultatet bliver, at man bruger mindre brændsel end, hvis man producerede varme og el hver for sig. Når vi bruger mindre brændsel sender vi færre forurenende stoffer ud i naturen, f.eks. kuldioxid. Fjernvarme er også vedvarende energi. Man laver fjernvarme af bl.a. træflis og halm (under et kaldet biomasse). Også affald kan blive til nyttig energi på fjernvarmeværket. Brugen af vedvarende energi er rigtigt godt for miljøet.

Energien og dit miljø

I naturen udledes og optages forskellige kemiske stoffer i bestemte mængder, så de hele tiden er i balance.

Et eksempel på dette er kulstofkredsløbet, der består af to modsatrettede processer. Den ene er fotosyntesen, der foregår i planter og dyr. Kort fortalt sker der det, at kuldioxid og vand med hjælp fra solens energi omdannes til glukose (druesukker), der fungerer som "byggesten" for planterne. Ved processen dannes desuden ilt.

Den anden proces er den forbrænding, der sker i mennesker og dyr, eller når døde dyr og planter i naturen rådner. Vi indånder ilt og udånder kuldioxid. Ved forrådnelse udledes på samme måde kuldioxid.

Når vi afbrænder store mængder af fossile brændsler (kul, olie og naturgas), udsender vi mere kuldioxid, end naturen er i stand til at optage. Vi forstyrrer naturens egen balance.

Kuldioxid er en af de drivhusgasser, der er medvirkende til, at Jorden "kan holde varmen" Drivhuseffekten er altså ikke i sig selv negativ, uden den kunne vi ikke leve på Jorden. Men hvis luftens indhold af kuldioxid bliver for stor, kan det måske få gennemsnitstemperaturen på jorden til at stige, og følgerne heraf kan blive katastrofale. Hvis temperaturen stiger blot et par grader, mener eksperter, at mange lande kan blive ramt af tørke, oversvømmelser eller ustabile klimaforhold.

Moderne kraftvarme - sådan fungerer det!

Størstedelen af den kraftvarme, vi fremstiller i dag, kommer fra de store kraftværker, der udnytter den restvarme, der opstår ved fremstillingen af el.

Men en stadig større del af kraftvarmen fremstilles på de såkaldte decentrale kraftvarmeværker. Det er mindre værker, der ligger i de kommuner, hvor fjernvarmen skal bruges. Det sparer energi, fordi fjernvarmevandet ikke skal sendes over så lange afstande.

undefined

Et typisk decentralt kraftvarmeværk fungerer som en forbrændingsmotor, nøjagtig som vi kender den fra en bil - dog selvfølgelig i meget større målestok. Der er ingen åben ild, og forbrændingen sker meget miljøvenligt. Varmen fra udstødningen, kølevandet og smøreolien overføres gennem varmevekslere til opvarmning af fjernvarmevandet. En varmeveksler fungerer ligesom en dypkoger. I varmeveksleren cirkulerer varmt vand. Uden om cirkulerer fjernvarmevandet, der på denne måde varmes op.

Spar på energien!

Danmarks seneste planer for energien er Energiaftalen fra marts 2012, Klimakommissionens Grøn Energi 2010 og Varmeplan Danmark 2010.

Energiaftalen har som mål at bidrage til at fremtidssikre det danske samfund ved at skabe en grøn økonomi i vækst. Aftalens initiativer peger frem mod regeringens langsigtede mål om, at energiforsyningen i 2050 skal være 100 pct. baseret på vedvarende energi - samtidig med at en fortsat høj forsyningssikkerhed sikres.

Aftalen sigter også mod, at energieffektiviseringer og vedvarende energi skal gøre danske virksomheder og husholdninger mindre sårbare over for de svingende og stigende priser på fossile brændsler, som den globale befolkningstilvækst og klodens svindende ressourcer skaber.
Kraftvarme sparer energi. Når vi laver varme og el samtidig, bruger vi mindre brændsel, og når vi bruger mindre brændsel, sender vi mindre kuldioxid ud i luften.

Vedvarende energi som f.eks. træ, halm og affald er såkaldte kuldioxid-neutrale brændsler, fordi de ikke udsender mere kuldioxid, end naturens eget kredsløb kan optage. I dag fyrer rigtig mange fjernvarmeværker med biobrændsler eller affald (mest træflis og halm).

Vi kan også selv som forbrugere gøre meget for at spare på energien. Følg de 7 gode tips om fjernvarme, så yder du dit lille bidrag til et bedre miljø i fremtiden.