Mød os til boligmesse i Odense Congress Center

Fjernvarme Fyn deltager igen i år på bolig- og livsstilsmessen, hvor du kan blive opdateret på alt inden for bolig, renovering, interiør, mode og mad.

På vores stand kan du blandt andet høre om Fjernvarme Fyns udvidede målerservice. Du kan også blive klogere på, hvordan du nemt kan følge dit forbrug med Fjernvarme Fyns app og få gode råd om, hvordan du får mest ud af din varme. Foretager du energiforbedringer af din bolig, kan du søge om et kontant tilskud hos Fjernvarme Fyn, som gør dit projekt endnu mere attraktivt at gennemføre. Kom og hør mere. 

Du finder os i hal A på plads 9D.

Messen finder sted i Odense Congress Center den 27. - 29. oktober 2017.
Messen har åbent

Fredag kl. 13.00 - 18.00
Lørdag og søndag kl. 10.00 - 17.00

      
Gratis entrébilletter
Fjernvarme Fyn har billetter til messen, som gratis kan afhentes i receptionen/Port 1 på Havnegade 120.

Vi glæder os til at se dig.