Tak for besøget på Varmens Dag

Et blik på termometeret kunne umiddelbart skabe tvivl. Men søndag den 4. februar var rent faktisk Varmens Dag.

Fjernvarme Fyn var naturligvis også på pletten. Og interessen var ikke til at tage fejl af. Inden dørene blev åbnet klokken 10.00 stod de første besøgende i kø.

Herefter fulgte tre timer, hvor cirka 1.000 gæster fra første parket kunne se, hvordan mange tons affald hver dag bliver til fjernvarme. Og når en af de tre affaldsgrabber, som hver kan løfte mere end tre tons affald, går i aktion, er det altså svært ikke at lade sig imponere.

Foruden rundturen på affaldsenergianlægget bød dagen også på forskellige oplæg om blandt andet overskudsvarme og om fjernvarmens grønne perspektiver.

Er du den heldige vinder?
Dagen blev krydret med forskellige konkurrencer, og de heldige vindere er nu fundet.

Lucas Nørbach, Odense SØ  kastede sig til sejr 
Amalie Bach-Sørensen, Odense M følte og lugtede sig frem til de rigtige svar
Madeleine Nørby, Odense M er vinder i tegnekonkurrencen
Jan Larsen, Odense S ramte plet i konkurrencen om at gætte, hvor mange km fjernvarmerør Fjernvarme Fyn har liggende i den fynske muld
Hanne Dorthe Fønss, Odense NØ svarede rigtigt på alle spørgsmål i quizzen

 

Tillykke til alle vindere, som vil modtage deres præmie med posten i nær fremtid.

Og tak til alle gæster. Det var en fornøjelse at have besøg af jer.

Fjernvarme Fyn bruger cookies - læs mere her Accepter