Tak til alle interesserede ZOO-gæster

ZOO-gæster kunne i weekenden (den 17. - 18. februar) blive klogere på, hvad vi alle kan gøre for at passe bedre på dyrene og naturen.

Med dyr, forbrug og forurening som overordnet tema kunne gæsterne prøve kræfter med forskellige aktiviteter og konkurrencer. Man kunne for eksempel prøve, hvordan det er at være et dyr fanget i plastic, teste sine evner i at skelne rigtig mad fra skrald og høre om, hvad der sker med restaffaldet fra ens husholdning, når man smider det i skraldespanden.

Den heldige vinder er fundet
I Fjernvarme Fyns konkurrence skulle man gætte, hvor mange skraldebiler der dagligt læsser restaffald af hos Fjernvarme Fyn. Vinderen er nu fundet. Det blev Magnus Kaltoft fra Odense V, som skal en tur i biografen. Han svarede rigtigt, at mere end 150 skraldebiler dagligt læsser restaffald af hos Fjernvarme Fyn. Her brændes affaldet og bliver til fjernvarme.

Vi ønsker Magnus et stort tillykke og sender præmien med posten.

Temaweekenden blev arrangeret af Odense ZOO, VandCenter Syd, Odense Renovation og Fjernvarme Fyn.

Fjernvarme Fyn bruger cookies - læs mere her Accepter