Vi vil fortsat være blandt de billigste varmeforsyninger i Danmark

I de seneste dage er der talt og skrevet meget om store prisstigninger på fjernvarme. Baggrunden er bortfaldet af et hidtidigt tilskud til varmeværkerne.

Hos Fjernvarme Fyn kan vi berolige vore kunder med, at der ikke venter store prishop om hjørnet. Statstilskuddets bortfald har været kendt i årevis. Og vi har derfor gennem længere tid arbejdet på at afbøde virkningerne ved løbende optimering og udvikling af virksomheden.

1. januar 2019 steg energibidraget for vore kunder dog med 8,75 kroner per GJ. Hvilket kan omregnes til cirka 50 kroner om måneden for et standardhus på 130 kvadratmeter. Årsagen var imidlertid ikke kun tilskuddets bortfald men også generelle omkostningsstigninger. Og det skete efter fem år med uafbrudte prisfald.

Du kan læse mere om, hvad det betyder for en almindelig bolig her.

Trods prisstigningen vil vi også fremover arbejde for at bevare pladsen blandt de billigste varmeforsyninger i Danmark; til glæde og gavn for vore mange fynske kunder.

Venlig hilsen,
Fjernvarme Fyn.

 

Fjernvarme Fyn bruger cookies - læs mere her Accepter