Tietgenbyens Varmecentral, Fotograf Peter Kiærbye

Slut med kul i 2022

Klimavenlige og fremtidssikrede teknologier tager over

Læs pressemeddelelse Se indslag fra TV2 Fyn

I løbet af 2022 er det helt slut med kul hos Fjernvarme Fyn. Det er tre år tidligere end vores hidtidige mål, som hed 2025. Og det betyder, at du som kunde kan nyde varmen med endnu bedre samvittighed.

Afskeden med kul er nemlig en væsentlig del af Fjernvarme Fyns grønne omstilling frem mod 2030. Og når vi skærer tre år af det hidtidige mål, betyder det faktisk, at vi sammenlagt sparer klimaet for ekstra 0,9 millioner ton CO2. Det svarer til cirka 1,5 % af Danmarks samlede mål om reduktion af drivhusgasser frem mod 2030.

I takt med udfasningen af kul tager vi en bred pallette af både nye og velkendte teknologier i brug, som er klimavenlige og fremtidssikrede.


Du kan læse meget mere om teknologierne herunder.

Kulforbruget er allerede faldet markant gennem de senere år. Alene fra 2017 er det årlige forbrug reduceret fra cirka 450.000 ton til cirka 220.000 ton i 2019. Det svarer til en CO2-reduktion på godt 500.000 ton per år

En både teknisk og økonomisk robust løsning

I løbet af 2022 bruges det sidste kul. Det bliver erstattet med en bred sammensætning af både nye og nuværende teknologier. På den måde skabes en moderne og fremtidssikret løsning, hvor klimahensyn, forsyningssikkerhed og lave priser går hånd-i-hånd. Læs mere herunder.

Diagram_Produktion_Proces_Hvid

Varmepumper – elektrificerer varmen

De store varmepumper bruger strøm fra elnettet, som i stigende grad er grøn. Tietgenbyens Varmecentral udnytter overskudsvarme fra et datacenter, som er 100 % baseret på strøm fra vindmøller. Samtidig bygger vi flere store varmepumper, som skal bruge spildvarmen fra vores kedler og fra renset spildevand på Ejby Mølle Rensningsanlæg. Varmepumperne vil fremover bidrage med cirka 100 MW varme. Læs mere herunder.

Varmepumper TBV Teknik

El-kedler – mere el i varmen

Elkedler er ligesom varmepumper drevet af strøm fra elnettet, som i stigende grad kommer fra vindmøller og solceller. De giver en stor kapacitet til en lav investeringsomkostning og vil bidrage med 50-100 MW varme i situationer, hvor behovet er ekstra stort. Læs mere herunder.

Silo Mono Skygger

Damvarmelager – Danmarks største

Det store damvarmelager på hele 500.000 m3 bliver mere end dobbelt så stort som Danmarks hidtil største. Damvarmelageret bliver bygget i Stige-området og vil bidrage på niveau med et 150 MW varmeanlæg. Samtidig er lageret vigtigt i den fremtidige udnyttelse af vind- og solenergi. Læs mere herunder.

Damvarmelager_Låg

Affald - en ressource med klimagevinst

Vi bruger primært lokalt affald fra den fynske dagrenovation. Og vi bruger kun affald, som ikke kan genanvendes. Det giver en væsentlig klimagevinst i forhold til deponi. Energi fra affald vil bidrage med cirka 110 MW varme. Læs mere herunder.

Fjernvarme Fyns affaldsenergianlæg

Halm - et bæredygtigt valg

Brugen af halm er både godt for miljøet og for skabelsen af lokale arbejdspladser. Energi fra halm bidrager med cirka 120 MW varme. Læs mere herunder.

Fjernvarme Fyn bruger blandt andet halm som brændsel

Træflis– et klimavenligt alternativ fra fynske skove

Vi bruger primært resttræ fra fynske produktionsskove, som alle efterlever brancheaftalen om bæredygtig biomasse. Valget af lokale leverandører giver en begrænset CO2-udledning fra transport. Og det er med til at sikre, at fynske skovejere kan vedligeholde og optimere deres produktion af gavntræ. Med et moderne og højeffektivt produktionsanlæg giver energien fra træflis cirka 150 MW varme. Læs mere herunder.

Skov Træ Popler

Naturgas - en midlertidig trædesten frem til 2030

Enkelte dage på året er der brug for lidt mere varme, end de andre anlæg kan producere, når kullet udfases i løbet af 2022. Derfor er det nødvendigt at supplere med naturgas i en overgangsperiode frem mod 2030. Læs mere herunder.

Naturgas
1 / 8
Nu tager vi sidste skridt på rejsen mod en kulfri fremtid

Læs mere om teknologierne bag

En både teknisk og økonomisk robust løsning

Når det sidste kul er brugt i løbet af 2022, vil en bred palette af både nye og nuværende teknologier tilsammen bidrage med varme, som i dag produceres med kul.

Et stort varmelager vil blandt andet sikre, at vi kan integrere en høj andel af både vind og sol og kan producere varme i fleksibel synergi med elsektoren. Samtidig udnyttes både lokale energikilder og overskudsvarme optimalt.

Og så bliver det muligt at udvide med endnu flere nye produktionsformer fremover i takt med, at teknologierne modnes. Det skaber alt-i-alt en både moderne og fremtidssikret løsning, hvor klimahensyn, forsyningssikkerhed og lave priser går hånd-i-hånd.

Varmepumper – kører på grøn strøm

Fjernvarme Fyn har allerede slået flere Danmarksrekorder med store varmepumpeanlæg. Og med Tietgenbyens Varmecentral har vi faktisk verdensrekorden med det første anlæg, som udnytter overskudsvarme fra et datacenter i stor skala.

De nye varmepumper bliver drevet af el og baserer sig på et bredt spektrum af energikilder, der bliver opgraderet til fjernvarme.

Samtidig har vi fokus på at udnytte de bedste og de lokale varmekilder først. Det gælder for eksempel overskudsvarme fra et datacenter, fra spildevandsrensning, fra kedler på vores store produktionsanlæg og meget mere. Alle lokale varmekilder vil blive udnyttet. Og fordi undergrunden på Fyn ikke muliggør geotermi, arbejder vi på at inkludere andre naturgivne varmekilder som havvand, drikkevand og luft.

Varmepumper til fjernvarme er stadig en ret ny teknologi. Og derfor kan de ikke bære hele den grønne omstilling alene. Af hensyn til både forsyningssikkerhed og lave varmepriser har vi derfor vurderet, at de planlagte 25 % af hele varmeproduktionen lavet med varmepumper er den øvre grænse med den nuværende teknologi.

De store varmepumper vil køre 6-7.000 timer om året og vil bidrage med cirka 100 MW varme.

El-kedler – udnytter også grøn strøm

Elkedler er ligesom varmepumper drevet af strøm fra elnettet, som i stigende grad kommer fra vindmøller og solceller. De drives imidlertid kun kortvarigt, på de koldeste dage og som en fleksibel aftager på elmarkedet.

Elkedler giver en stor kapacitet til en lav investeringsomkostning.

Med cirka 1.000 årlige driftstimer vil de bidrage med 50-100 MW varme.

Damvarmelager – Danmarks største

Damvarmelageret bliver 2-3 gange større end det største, der endnu er lavet i Danmark.

Med en høj andel af eldrevne varmepumper og elkedler er det vigtigt at udnytte strømmen, når den er billig. Det er den typisk i de perioder, hvor vindmøller og solceller leverer mest til elnettet. Damvarmelageret kan – uden at anvende brændsler – levere samme mængde varme som et 150 MW anlæg i en kortere periode.

Det bliver bygget på arealer i Stige-området.

Affald – en ressource med klimagevinst

Affald er allerede i dag en vigtig del af den fynske fjernvarmeproduktion.

Vi bruger primært fynsk affald fra dagrenovation. For at udnytte anlæggets fulde kapacitet suppleres der med importeret RDF, som står for Refuse-Derived Fuel og er forbrændingsegnet sorteret affald. Det består primært af papir, plast, træ, tekstil og biomasse.

Affaldsenergianlægget er topmoderne, efter at det blev om- og tilbygget for cirka en kvart milliard kroner tilbage i 2017, og nye varmepumper blev tilføjet i 2020. Det har sikret en fuld udnyttelse af anlæggets kapacitet samtidig med, at energien i affaldet udnyttes endnu bedre.

Affaldsenergianlægget kører næsten hele året og bidrager med cirka 110 MW varme.

Halm – et bæredygtigt valg

Ligesom affald er også halm allerede i dag en vigtig del af vores produktion.

Halm er et bæredygtigt brændsel. Og selvom halmen fjernes fra markerne, udpines jorden ikke. Halmslaggen fra afbrænding, hvor en stor del af næringsstofferne er bibeholdt, føres nemlig tilbage til markerne. Lod man i stedet halmen ligge på markerne, ville hele 85 % af de indeholdte kulstoffer blive afgivet til atmosfæren som CO2 inden for få år. Derfor giver afbrænding af halm til varmeproduktion også en klimamæssig gevinst.

Brugen af halm er godt for både miljøet og for skabelsen af lokale arbejdspladser. Undersøgelser viser, at der per 100.000 tons halm som afbrændes på kraftvarmeværkerne, skabes cirka 100 lokale arbejdspladser i forbindelse med bjærgning, lagring og transport af halmen.

For at minimere den miljømæssige påvirkning fra transport af halmen, vil der fortsat være stort fokus på at optimere logistikken.

Energien fra halm vil bidrage med cirka 120 MW varme.

Træflis – et klimavenligt alternativ fra fynske skove

Et nyt anlæg til biomasse bygges på Havnegade, hvor det kan indgå i samspil med andre anlæg. Anlægget skal erstatte Dalum Kraftvarme, som årligt bruger cirka 100.000 tons bæredygtig flis.

Det nye anlæg kommer til at bruge 150-200.000 tons biomasse. Hovedparten af biomassen vil være bæredygtig flis fra fynske skove, mens op mod 20-25 % vil bestå af andre biomasserestprodukter som for eksempel olivenpiller.

I 2019 var over 98 % af biomasseforbruget på Dalum Kraftvarme certificeret bæredygtigt og lokalt indkøbt. Fremadrettet vil der også blive købt bæredygtig og certificeret biomasse i overensstemmelse med gældende og fremtidige krav.

Naturgas – en midlertidig trædesten frem til 2030

Naturgas er en midlertidig løsning frem til 2030. Den skal give et nødvendigt supplement til varmeproduktionen på de få dage om året, hvor der er brug for mere varme, end de øvrige anlæg kan producere, når kullet er væk.

Fordi naturgas kun vil blive brugt på de koldeste dage, bliver klimaet sparet for væsentlig mere CO2, end hvis kulproduktionen var fortsat frem til 2025, som ellers var målet. Den begrænsede brug betyder samtidig, at gasfyringen kun vil finde sted 500 - 1.000 timer om året og derfor blot vil udgøre højest 5-10 % af den samlede varmeproduktion.

På længere sigt vil naturgas blive erstattet af biogas og dermed gøres overflødig af mere klima- og miljøvenlige energikilder.