Fjernvarme er fremtidens varme. Og fremtiden er grøn.

I dag er affald, halm og træflis blandt de vigtigste ingredienser i den fynske fjernvarme. Ligesom overskudsvarme fra en række industrivirksomheder hver dag finder vej til din radiator. Varme som ellers ville forsvinde op i den blå luft.

Hver dag arbejder vi målrettet på at gøre brugen af fossile brændsler endnu mindre. Og vi er allerede nået langt. Store varmepumper og el-kedler er i dag vigtige redskaber i fremstillingen af grøn fynsk fjernvarme.

Overskudsvarme - et vigtigt skridt i den grønne omstilling

Overskudsvarme har altid været en central del af fjernvarmens DNA. Og brugen af overskudsvarme fra fynske industrivirksomheder vokser støt. Det er godt for både klimaet, for miljøet og for din økonomi som fjernvarmekunde. Læs mere nedenfor.

Tietgenbyens Varmecentral, Fotograf Peter Kiærbye

Varmepumper – elektrificerer varmen

De store varmepumper bruger strøm fra elnettet, som i stigende grad er grøn. Tietgenbyens Varmecentral udnytter overskudsvarme fra et datacenter, som er 100 % baseret på strøm fra vindmøller. På Ejby Mølle Rensningsanlæg udnytter store varmepumper varmen fra det rensede spildevand, og på Havnegade 120 udnytter varmepumper overskudsvarmen fra affaldsenergi- og halmanlægget. Læs mere herunder.

Varmepumpe på Tietgenbyens Varmecentral

El-kedler – mere el i varmen

Elkedler er ligesom varmepumper drevet af strøm fra elnettet, som i stigende grad kommer fra vindmøller og solceller. De giver en stor kapacitet til en lav investeringsomkostning og bidrager med varme i situationer, hvor behovet er ekstra stort. Læs mere herunder.

Silo

Affald - en ressource med klimagevinst

Vi bruger primært lokalt affald fra den fynske dagrenovation. Og vi bruger kun affald, som ikke kan genanvendes. Det giver en væsentlig klimagevinst i forhold til deponering. Læs mere nedenfor.

Fjernvarme Fyns affaldsenergianlæg

Halm - et bæredygtigt valg

Brugen af halm er både godt for miljøet og for skabelsen af lokale arbejdspladser. Læs mere nedenfor.

Halmstrå

Træflis - et klimavenligt alternativ fra fynske skove

Vi bruger primært resttræ fra fynske produktionsskove, som alle efterlever brancheaftalen om bæredygtig biomasse. Valget af lokale leverandører giver en begrænset CO2-udledning fra transport. Og det er med til at sikre, at fynske skovejere kan vedligeholde og optimere deres produktion af gavntræ. Læs mere nedenfor.

Fjernvarme Fyns energiskov med popler

Kul - ude i foråret 2024

I foråret 2024 siger vi helt farvel til brugen af kul. Og vi er allerede godt på vej. Gennem de seneste ti år er forbruget reduceret fra cirka 900.000 ton til cirka 200.000 ton årligt. Og om få år er det helt slut. Læs mere nedenfor.

Udsigt fra anlæggene på Havnegade
1 / 7

Læs mere om de forskellige brændsler

Overskudsvarme - et vigtigt skridt i den grønne omstilling

Overskudsvarme er et andet af vore indsatsområder. Og denne post vokser hele tiden. På Ejby Mølle Renseanlæg er anlægget til udnyttelse af overskudsvarmen fra spildevandet klar til at blive taget i brug. Og der er fuld gang i udbygningen af Tietgenbyens Varmecentral, så endnu flere fynske husstande kan lune sig med overskudsvarme fra Facebooks datacenter i Odense.

Disse og flere andre projekter betyder, at kul og andre fossile brændsler bliver fortrængt fra varmeproduktionen.

Vi har med andre ord lagt en kurs mod fremtidens grønne samfund. Til glæde og gavn for både klima og kunder.

Vi modtager pt. overskudsvarme fra følgende virksomheder:

  • Facebook
  • Ejby Mølle Renseanlæg
  • Royal Unibrew (Albani)
  • Glud & Marstrand
  • KiMs
  • Mette Munk
  • Envases Europe
  • Tasso
  • Odense Krematorium
  • Energi Fyn (regulerkraft)

 

Foto: Koldtvandstank ved Tietgenbyens Varmecentral, der rummer det kolde vand, som cirkuleres til Facebook datacenter (META). Tanken er med til at give økonomisk god og stabil drift på Tietgenbyens Varmecentral.

Med tanken kan vi skrue ned for varmepumperne, når el-prisen er høj og i stedet lagre overskudsvarmen. Og når el-prisen falder, kan vi genindvinde overskudsvarmen uden, at det giver driftsforstyrrelser hos Facebook (META).

Varmepumper – kører på grøn strøm

Fjernvarme Fyn har allerede slået flere Danmarksrekorder med store varmepumpeanlæg. Og med Tietgenbyens Varmecentral har vi faktisk verdensrekorden med det første anlæg, som udnytter overskudsvarme fra et datacenter i stor skala.

De store varmepumper bliver drevet af el og baserer sig på et bredt spektrum af energikilder, der bliver opgraderet til fjernvarme.

Samtidig har vi fokus på at udnytte de bedste og de lokale varmekilder først. Det gælder for eksempel overskudsvarme fra et datacenter, fra spildevandsrensning, fra kedler på vores store produktionsanlæg og meget mere. Alle lokale varmekilder vil blive udnyttet. Og fordi undergrunden på Fyn ikke muliggør geotermi, arbejder vi på at inkludere andre naturgivne varmekilder som havvand, drikkevand og luft.

De mange projekter betyder, at vi er godt på vej til at runde en milepæl, som hedder 100 MW produceret med varmepumper alene.

Varmepumper til fjernvarme er stadig en ret ny teknologi. Og derfor kan de ikke bære hele den grønne omstilling alene. Af hensyn til både forsyningssikkerhed og lave varmepriser har vi derfor vurderet, at de planlagte 25 % af hele varmeproduktionen lavet med varmepumper er den øvre grænse med den nuværende teknologi.

El-kedler – udnytter også grøn strøm

Elkedler er ligesom varmepumper drevet af strøm fra elnettet, som i stigende grad kommer fra vindmøller og solceller. De drives imidlertid kun kortvarigt, på de koldeste dage og som en fleksibel aftager på elmarkedet.

Elkedlerne giver en stor kapacitet til en lav investeringsomkostning.

Med cirka 1.000 årlige driftstimer bidrager de med 50-100 MW varme.

Affald - en ressource med klimagevinst

Fjernvarme Fyn afbrænder primært fynsk affald fra dagrenovation. For at udnytte anlæggets fulde kapacitet suppleres der med importeret RDF, som står for Refuse-Derived Fuel og er forbrændingsegnet sorteret affald. Det består primært af papir, plast, træ, tekstil og biomasse.

Import af affald er godkendt af de statslige miljømyndigheder i både Danmark og hos eksportlandet i EU. Denne import påvirker ikke de danske mål for genanvendelse, da der ikke er tale om energiudnyttelse af indenlandske ressourcer. Samtidig er importeret affald ikke-genanvendeligt og nyttiggøres derfor i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Affaldshierarkiet foreskriver, at man kun afbrænder affald, som ikke kan genanvendes.

Klimagevinsten ved at importere affald fra andre EU-lande er markant. Livscyklusanalyser viser, at der er dobbelt så stor klimagevinst ved at udnytte irsk og engelsk affald i Danmark fremfor at deponere det i hjemlandet. Det skyldes først og fremmest, at den udledte energi alternativt skulle have være fremstillet med brug af fossile brændsler. Derudover udleder deponering af affald den miljøskadelige klimagas metan.

Helhedsplan fremtidssikrer affaldsenergianlægget
I 2017 er affaldsenergianlægget blevet om- og tilbygget for cirka en kvart milliard kroner, og der er tilføjet nye varmepumper i 2020. Det har sikret en fuld udnyttelse af anlæggets kapacitet samtidig med, at energien i affaldet udnyttes endnu bedre.

Røgen renses
Inden røgen sendes ud af skorstenen på affaldsenergianlægget renses den for partikler, og efterfølgende vaskes røgen for at fjerne de urenheder, som er i røggassen.

Et restprodukt fra partikelrensningen er gips. Og vi er ved at undersøge, om det kan genanvendes.

Halm - et bæredygtigt valg

Halm er et bæredygtigt brændsel. Selvom halmen fjernes fra markerne, udpines jorden ikke. Halmslaggen fra afbrænding, hvor en stor del af næringsstofferne er bibeholdt, føres nemlig tilbage til markerne. Lod man i stedet halmen ligge på markerne, ville hele 85 % af de indeholdte kulstoffer blive afgivet til atmosfæren som CO2 inden for få år. Derfor giver afbrænding af halm til varmeproduktion også en klimamæssig gevinst.

Det vurderes, at der alene i Danmark er et halmoverskud på to millioner tons årligt.

Brugen af halm er godt for både miljøet og for skabelsen af lokale arbejdspladser. Undersøgelser viser, at der per 100.000 tons halm som afbrændes på kraftvarmeværkerne, skabes cirka 100 lokale arbejdspladser i forbindelse med bjærgning, lagring og transport af halmen. For at minimere den miljømæssige påvirkning fra transport af halmen, er der fortsat stort fokus på at optimere logistikken.

Træflis - et klimavenligt alternativ fra fynske skove

Fjernvarme Fyn modtager træflis, primært fra Fyn, der er fremstillet af rester fra produktionen af gavntræ i fynske skove, udtynding af amme-træer og træsorter, der ikke egner sig til videre forædling. Det reducerer derfor ikke savværkernes mulighed for at skaffe råvarer til møbler, byggeri med mere.

Træflisen anvendes til varmeproduktion og erstatter fossile brændsler. Anvendes flisen ikke og efterlades til at rådne i skovene, vil det frigive CO2. Samtidig vil mange plejeindgreb som tyndinger i skovene blive undladt. Dette kan forsinke og reducere skovenes produktion af højkvalitetskævler og tømmer, som kan erstatte andre materialer, der udleder mere CO2 ved produktion. Det gælder eksempelvis inden for byggeri, hvor man kan mindske udledningen af CO2, hvis man bygger med træ frem for beton, stål eller aluminium. Undlader man at rydde op i skovene, vil skovejernes tilskyndelse til at øge produktionen i skovene også falde. Det samme vil skovenes klimaeffekt.

Træbrændslet sætter et meget begrænset CO2-aftryk, da CO2-udledningen ved forbrænding ligger på samme niveau som træ, der efterlades til en naturlig omsætning i skovene. Da træflisen primært kommer fra skove på Fyn, er CO2-udledningen fra transport samtidig minimal.

Du kan læse mere om træflis på Dansk Fjernvarmes hjemmeside her.

Du kan også læse vores statusrapport for bæredygtig biomasse her.

Kul - ude i foråret 2024

Alle indkøb af kul er sket gennem Vattenfall Energy Trading A/S (VET), som er fuldt ejet af Vattenfall A/S. VET er blandt andet medlem af Bettercoal, hvilket sikrer fokus på løbende forbedringer af etiske forhold. Bettercoal er et globalt non-profit initiativ, som arbejder for at sikre bæredygtig kulproduktion i forhold til miljø og menneskerettigheder. Samtidig har VET Vattenfall et sæt etiske retningslinjer, hvori blandt andet indgår auditering af de enkelte mineselskaber.
Valg af kulleverandører sker derfor på basis af Vattenfalls krav til mineselskaberne samt resultatet af de konkrete auditeringer.

En fremtid uden kul rykker nærmere
I foråret 2024 siger vi helt farvel til brugen af kul. Og vi er allerede godt på vej. Gennem de seneste ti år er forbruget reduceret fra cirka 900.000 ton til cirka 200.000 ton årligt.