Overblik

Halmudbud 2026

Halmudbud for den kommende sæson begynder fredag den 10. april kl. 12.00. Sidste frist for indlevering af tilbud er fredag den 24. april kl. 12.00.

Vi begynder halmudbud for den kommende sæson fredag den 10. april kl. 12.00. Sidste frist for at indlevere tilbud er fredag den 24. april kl. 12.00.

Kontrakternes starttidspunkt er den 1. august 2026. Der tegnes både et- og toårige kontrakter med følgende slutdatoer:

  • 31. juli 2027 (1-årig)
  • 31. juli 2028 (2-årig)

 

Afgivne tilbud skal være baseret på tilbudsskemaet, som Fjernvarme Fyn anvender for indkøb af halm. Du finder det nederst på denne side.

Fjernvarme Fyn gør opmærksom på, at tilbuddet/tilbuddene er bindende ved underskrift og skal være Fjernvarme Fyn i hænde senest fredag den 24. april 2025 kl. 12.00. Alle relevante oplysninger skal være angivet i tilbudsskemaet, for at tilbuddet er gyldigt. Ligeledes skal Tro- og loveerklæring være medsendt i underskrevet stand – både for egen bedrift og for eventuelle underleverandørers bedrifter.

Tilbuddet/tilbuddene samt Tro- og loveerklæring sendes til mailadressen halmtilbud@fjernvarmefyn.dk eller per post til adressen:
Fjernvarme Fyn Produktion A/S
Att.: Simon Topholm Bruun
Mrk.: "Halm"
Havnegade 120
5000 Odense C

Vi gør opmærksom på, at der i dette udbud udelukkende tegnes kontrakter med halmtypen "Mikshalm" og med halmballestørrelsen ”Midi” – for uddybning se afsnit 3.1 i Bilag 1 – Standardvilkår 2026

Bemærk venligst, at der er en minimumsmængde på 500 tons per tilbud, og at Fjernvarme Fyn frit kan regulere kontraktmængderne ned med maksimalt 5 %. Se afsnit 2.2 i Bilag 1 - Standardvilkår 2026.

De tilbudte priser skal være inklusive alle former for afgifter, herunder vejafgift.

Ønsker du at trække dit tilbud tilbage, skal dette ske inden tilbudsfristen udløber.

Efter vurdering af alle tilbud sendes svar retur senest fredag den 8. maj 2026.

Accepteres tilbuddet, er der indgået et bindende tilbud imellem parterne. Tilbudsskemaet, som returneres med underskrift, vil herefter udgøre den skriftlige aftale.

Ved mangelfuld udfyldelse af tilbudsskemaet samt manglende underskrevet Tro- og loveerklæring vil tilbuddet blive afvist.

Yderligere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Simon Topholm Bruun ved at skrive en mail til stb@fjernvarmefyn.dk