Gode nyheder til Nr. Lyndelse og Nr. Søby

Hils på Preben og Martin

Gode nyheder til Nr. Lyndelse og Nr. Søby

Kære kommende fjernvarmekunde,

Vi har gode nyheder. Projektet i dit område skrider fremad. I denne nyhed bliver du præsenteret for vores to entrepriseledere, der skal styre projektet. Du får også en kort status på, hvor langt vi er nået, og hvor vi snart går i gang. 

Hils på Preben og Martin
Entrepriselederne Preben og Martin bliver snart nogle kendte ansigter i bybilledet i Nr. Lyndelse og Nr. Søby. 

Foto: Preben og Martin

Fra uge 47 og frem vil Preben og Martin begynde at kontakte jer, der har tilmeldt jer fjernvarme og bor på Skovrevlgyden, Albanivej og Odensevej. Preben og Martin vil i første omgang høre, hvornår de må kigge forbi for at aftale, hvor varmen skal ind i boligen. Herefter vil de tegne de enkelte stik ind på graveplanerne. 

Her er vi i gang - og her starter vi inden længe
Lige nu er vi i gang med at placere den store hovedledning gennem Nr. Lyndelse og Nr. Søby.

Til april begynder vi med at grave transmissionsledningen ned fra Gartner Schroll og frem til en pumpestation på Skovrevlgyden. Herfra fortsætter vi med transmissionsledningen på Lumbyvej frem til Albanivej og ned ad Odensevej gennem Nr. Søby.

Når hovedledningen gennem byerne er lagt, begynder vi at koble sideveje og vænger på. Til foråret vil vi være klar med en tidsplan for tilslutning af boliger. 

Vi forventer, at de første kunder kan få varme på i slutningen af 2023.

Vi vil gerne have de sidste husstande med
Kender du nogen, der bor på Skovrevlgyden, Albanivej og Odensevej, som ønsker fjernvarme - men som endnu ikke er tilmeldt - må du gerne sige, at de skal skynde sig. Har vi først gravet forbi deres bolig, kan der gå flere år, inden de får muligheden for at få fjernvarme igen.

Vi glæder os til at byde dig og dine naboer indenfor i varmefællesskabet og ønsker dig en god dag.

Med venlig hilsen
Fjernvarme Fyn