Godt nyt til Allested-Vejle

Der er godt nyt

Vi åbner for fjernvarmen til boliger på Broholmvej, Kærvej, Ny Vestergade, Stridsgyden og Vejlegårdsvej nu.

Du vil modtage en e-mail, når der er fjernvarmevand på rørene hos dig, og du skal kontakte din VVS’er.

Vær opmærksom på, at vi bruger strømforsynede fjernvarmemålere i dit område. Ved tilslutning til fjernvarmeanlæg skal du derfor lave en aftale med en elektriker, som kan tilslutte faststrøm til måleren.

Navn på elektriker skal oplyses ved målerbestilling.

Vi må fortsætte gravearbejdet
En anden god nyhed er, at Faaborg-Midtfyn Kommune har ophævet deres stop for gravetilladelser. Vi kan derfor nu fortsætte vores arbejde og går i gang med at grave på Fangelvej.

Faaborg-Midtfyn Kommunes gravestop har imidlertid givet forsinkelser. Derfor er vi nu i gang med at opdatere vores graveplaner. Du kan holde dig opdateret om, hvor langt vi er nået på vores hjemmeside.

Se graveplanerne her 

Det er meget beklageligt, at der er yderligere forsinkelser. I forvejen har vejret ikke været med os. Mængden af nedbør for december 2023 til og med februar 2024 blev rekordhøj. Ifølge DMI er der kun én gang tidligere blevet målt mere regn over en vinter. Vi er derfor glade for, at vi nu kan fortsætte vores arbejde.

Yderligere information
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. Det gør du ved at skrive til kontakt@fjernvarmefyn.dk eller ved at ringe til os på telefon 65473000.

Med venlig hilsen
Fjernvarme Fyn