Nyt fra Fjernvarme Fyn til Årslev og Sdr. Nærå - status

Her kan du blandt andet læse, at vi har fået tilladelse fra Banedanmark til at komme under banen.

Nyt fra Fjernvarme Fyn - status

I denne nyhed kan vi blandt andet fortælle den gode nyhed, at vi nu har fået tilladelse fra Banedanmark til at komme under banen.

Granparken
Vi er nu i fuld gang i Granparken med at hjælpe nye kunder over på fjernvarmen.

Og så er vi ved at etablere fjernvarme på Stationsvej mod Bøgehøjvej og mod Polymeren. Derpå følger Torpevænget. Og herefter begynder vi at grave i krydset mellem Espegyden, Kirkevej og Stationsvej. Det bliver gjort i flere etaper, så vi ikke spærrer for al trafik. Og vi vil sørge for skiltning med omkørsel til Spar og til bageren, så du stadig kan handle.

Tirsdag den 6. juni begynder vi at grave i krydset mellem Svendborgvej, Overvejen og Kildegårdsvej, så vi kan forsyne Bystævnet og Gl. Byvej. Derefter begynder vi at grave i Overvejen fra Knud Bankesgyden mod Svendborgbanen.

Så snart vi har færdiggjort krydset mellem Overvejen og Svendborgvej samt stykket fra Knud Bankesgyden mod Svendborgbanen, kommer vi til den gode del: For så er vi klar til at tænde for fjernvarmen til de første husstande.

Det glæder vi os til. Og vi forventer, at det vil ske omkring den 1. juli i år.

Se graveplanerne her

Tilladelse fra Banedanmark
Og så har vi godt nyt at fortælle. Vi har nemlig endelig fået godkendelse fra Banedanmark til at krydse Svendborgbanen ved Ibjergvej.

Så straks efter sommerferien i uge 31 begynder vi derfor at lægge fjernvarmerør i cykelstien bag om Granparken mod Ibjergvej og op over den gamle genbrugsplads for til sidst af ramme Overvejen.

Opfordring til at vælge varmtvandsbeholder
Vi vil også minde om, at vores rør ikke er dimensioneret til brugsvandsvekslere. Derfor opfordrer vi til, at man vælger en varmtvandsbeholder.

Hvis du har spørgsmål til dette, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon: 65 47 30 00.

Vi forsøger at tage mest mulig hensyn til trafik og borgere
Du har måske undret dig over, at vi ikke graver hele vejstrækninger op ad gangen? På Overvejen graver vi for eksempel i mindre etaper.

Det gør vi af hensyn til trafikafvikling og for at undgå, at hele områder bliver spærret inde.

Du er altid velkommen til at kontakte os
Husk, at du altid er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. Det kan du gøre på telefon 65 47 30 00. 

Med de ord vil vi ønske jer alle en god dag og solrig weekend. Vi glæder os til at byde Årslev og Sdr. Nærå velkommen indenfor i fællesvarmen.

Med venlig hilsen
Fjernvarme Fyn