Status på projektet i Skallebølle

Nyt fra Fjernvarme Fyn til Skallebølle

Status på projektet i Skallebølle

Nu er vi i fuld gang med at grave. Det sker i etaper.

Desværre måtte vi springe Rosenvænget over i den første etape, fordi Assens Kommune er ved at lave kloak. Vi kan først begynde vores arbejde, når de er færdige. Og datoen kender vi endnu ikke.

Vi er til gengæld godt i gang på Violvænget. Og vi er klar til at gå videre til både Syrenvænget og til Liljevænget.

Vi forventer, at pumpestationen er færdig i slutningen af året. Så snart det sker, er vi klar til at sende fjernvarme til de områder og etaper, som er færdige.

Husk, at du altid kan holde dig opdateret med vores graveplaner. Her kan du se, hvor langt vi er kommet samt, hvornår vi forventer at grave på din vej.

Se graveplanerne her

Fast strømforsynet måler
Det er besluttet, at måleren til jeres område skal være af typen MC603.

Vær opmærksom på, at måleren skal være fast strømforsynet. Det betyder, at du skal have lavet en aftale med en elektriker, som kan tilslutte faststrøm til måleren, inden den skal udleveres.

Måleren skal ikke bestilles, før vi kender datoen for, hvornår vi tilslutter fjernvarme til rørene. Årsagen er, at afregning af både måler og effektbidrag begynder, så snart måleren udleveres.

Vi opfordrer til at vælge varmvandsbeholder
Vi vil også minde om, at vores rør ikke er dimensioneret til brugsvandsvekslere. Derfor opfordrer vi til, at I vælger en varmtvandsbeholder.

Hvis du har spørgsmål til dette, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 65 47 30 00.

Ændret procedure for dispensation fra BR-18 krav om vejrkompensering
Vær opmærksom på, at Assens Kommune har ændret proceduren for, hvordan man søger om dispensation fra BR-18 kravet om vejrkompensering.

Fremover skal der indsendes en ansøgning til Assens Kommune for hver enkelt ejendom, hvis man ønsker fritagelse. Klik på linket herunder for at læse mere.

Link til digital ansøgning

Du er altid velkommen til at kontakte os
Husk, at du altid er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. Det kan du gøre på telefon 65 47 30 00.

Med de ord vil vi ønske jer alle en god og solrig weekend. Vi glæder os til at byde Skallebølle velkommen indenfor i fællesvarmen.

Venlig hilsen
Fjernvarme Fyn