Tilmeld dig nu og få del i tilskudskronerne

Vi tænder fællesvarmen i Nr. Lyndelse/ Nr. Søby, Årslev/ Sdr. Nærå, Vissenbjerg Nord og Skallebølle

Tilmeld dig nu og få del i tilskudskronerne

Bor du Nr. Lyndelse/ Nr. Søby, Årslev/ Sdr. Nærå, Vissenbjerg Nord eller Skallebølle, har vi godt nyt. Fjernvarme Fyn tilbyder fjernvarme til dit område. Og vi kan nu udmelde prisen for tilslutning.

Boligareal + kælder 25 % Tilslutningspris med tilskud Tilslutningspris uden tilskud
m2 kr./måned kr./måned
0-99 99 275
100-199 149 325
200-300 249 425

Fjernvarme Fyn har ansøgt om tilskud hos Energistyrelsen. Når tilskudskronerne er ved at være opbrugt, melder vi en dato ud for sidste frist for tilslutning med tilskud. Efter denne dato vil det stadig være muligt at tilmelde sig - det vil blot være tilslutningspris uden tilskud, der vil være gældende.

Tilslutningsprisen vil blive opkrævet over varmeregningen i 10 år, derefter bortfalder den. Den månedlige ydelse er rente- og gebyrfri.

Til beløbet for tilslutning skal tillægges 18.000 - 25.000 kr. til den indvendige installation. Du skal indhente tilbud til dette arbejde hos din VVS-installatør.

Du kan læse mere om vilkår for tilslutning på din områdeside under Priser og finansiering.

Tilmeld dig fjernvarme nu
Ønsker du fjernvarme, kan du tilmelde dig her:

Tilmeld dig fjernvarme

Er du endnu ikke helt afklaret, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev på vores hjemmeside og blive opdateret, når der sker nyt i projektet.

Tilmeld dig nyhedsbrev

Sæt en magnet på din postkasse og vær med til at udbrede det gode budskab
Før vi kan gå i gang med at føre fjernvarmerørene til dit område, skal mindst halvdelen af de mulige husstande i området være tilmeldt.

Du må derfor meget gerne være med til at udbrede det gode budskab om, at Fjernvarme Fyn gerne vil høre fra så mange interesserede som muligt. Det kan du for eksempel gøre ved at sætte en magnet på din postkasse.

Ring eller skriv, hvis du ønsker en magnet, så kommer vi forbi med én.

Vil du vide mere?
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Telefon: 65 47 30 00
E-mail: kontakt@fjernvarmefyn.dk