Vi åbner for fjernvarmen til et stort område

Vi åbner for fjernvarmen til et stort område

Vi har godt nyt til Skallebølle. I løbet af denne uge åbner vi for fjernvarmen til et stort område. Det gælder følgende veje:

  • Lupinvænget
  • Rosenvænget
  • Kelstrupvej (fra Rosenvænget til Kløvermarken)
  • Syrenvænget
  • Violvænget
  • Liljevænget
  • Rugvænget
  • Kildebjergvænget 
  • Kløvermarken (lige numre)

 

Du vil få en seddel i din postkasse, når der er fjernvarmevand på rørene hos dig, og du skal kontakte din VVS’er.

Er du i tvivl, om der er fjernvarmevand i rørene på din vej, er du velkommen til at kontakte entrepriseleder Bo Amelung ved at skrive til boa@fjernvarmefyn.dk. Du kan også ringe på 20 23 59 95.

Fast strømforsynet måler 
Det er besluttet, at måleren til dit område skal være af typen MC603.

Vær opmærksom på, at måleren skal være fast strømforsynet. Det betyder, at du skal have lavet en aftale med en elektriker, som kan tilslutte faststrøm til måleren.

Navn på elektriker skal oplyses ved målerbestilling.

Reetablering af haver og grønne arealer 
Jorden er fortsat meget våd efter rekordstore mængder nedbør. Du skal derfor væbne dig med tålmodighed, hvis du mangler at få reetableret din have. Så snart det bliver mere tørt, vil du få besøg af en gartner, hvis du mangler muldjord, skal have sået græs eller andet. 

Hold dig opdateret via graveplanerne
Vi fortsætter arbejdet med at tilslutte flere områder i Skallebølle. Du kan holde dig opdateret via graveplanerne på vores hjemmeside. 

Se graveplanerne her 

Yderligere information 
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os ved at skrive til kontakt@fjernvarmefyn.dk eller ringe på telefon 65473000.

Med venlig hilsen
Fjernvarme Fyn