Vi åbner for tilmelding til fjernvarme på Ask- og Ahornvænget i Søndersø

Bor du på Ask- og Ahornvænget i Søndersø, kan du nu tilmelde dig fjernvarme

Vi åbner for tilmelding til fjernvarme på Ask- og Ahornvænget i Søndersø

Der er grund til at glæde sig på Ask- og Ahornvænget i Søndersø. Nu kan du og dine naboer nemlig tilmelde jer fjernvarme fra Fjernvarme Fyn. Mange har allerede vist interesse. Og det skaber gode udsigter til, at de første beboere i 2024/2025 kan sige farvel til deres nuværende varmekilde. Men inden gravemaskinerne kan gå i gang, skal minimum 26 husstande på Ask- og Ahornvænget tilmelde sig.

 

Så skynd dig at tilmelde dig fjernvarme. Det gør du let via hjemmesiden fjernvarmefyn.dk/tilmelding eller ved at ringe på 65 47 30 00. Jo hurtigere, der opnås det nødvendige antal tilmeldinger, jo hurtigere kan planlægningen og gravearbejdet gå i gang. Og jo hurtigere kan du og dine naboer på Ask- og Ahornvænget udskifte jeres nuværende varmekilde med nem og sikker fjernvarme.

 

Den videre proces
Projektet er godt fra start. Nordfyns Kommune har godkendt projektforslaget, og Energistyrelsen har godkendt Fjernvarme Fyns ansøgning om konverteringstilskud. For den videre proces er det helt afgørende, at alle interesserede beboere kommer ud af busken og tilmelder sig nu. Hele 75 % af områdets husstande skal nemlig tilmelde sig, førend projektet kan sættes i gang.

 

Når Fjernvarme Fyn har de sidste underskrifter fra beboerne på plads, vil der blive udarbejdet en plan for tilslutning.

 

Hvad koster det at blive tilsluttet fjernvarme på Ask- og Ahornvænget i Søndersø?
Beboere på Ask- og Ahornvænget kan vælge mellem to betalingsmodeller:

 

  • Betaling over abonnement
  • Kontant betaling

 

Betaling over abonnement
Boligareal + kælder 25 % Tilslutningspris med abonnement i 20 år
m2 kr./ måned
0-99 392
100-199
506
200-300 617
Der er medregnet op til 20 meter stikledning i tilslutningsprisen.

 

Fjernvarme Fyn forbeholder sig retten til årligt at indeksregulere ovenstående abonnementspriser efter nettoprisindekset i Danmarks Statistik.

 

Kontant betaling
  Boligareal + kælder 25 % Tilslutningspris
  m2 Engangsbeløb
  0-99 94.030
  100-199 121.313
  200-300 148.109
Der er medregnet op til 20 meter stikledning i tilslutningsprisen.

 

Yderligere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon 65 47 30 00. Du kan også skrive til kontakt@fjernvarmefyn.dk.