Silhuet_Mennesker_Solnedgang
Overblik

Fjernvarme Fyns privatlivspolitik

Vi tager databeskyttelse alvorligt.

Sådan behandler vi dine persondata

Som leverandør af fjernvarme tager vi databeskyttelse alvorligt. I denne privatlivspolitik kan du læse, hvordan vi behandler dine persondata med mere.

Fjernvarme Fyns privatlivspolitik dækker selskaberne: Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S, Fjernvarme Fyn Distribution A/S. Fjernvarme Fyn Produktion A/S og Fjernvarme Fyn Service A/S. Disse selskaber er hver især databehandlere eller dataansvarlige for behandlingen af dine personoplysninger.

Hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte os:
Fjernvarme Fyn
Havnegade 120
5000 Odense C
Telefon: 65 47 30 00
E-mail: GDPR@fjernvarmefyn.dk

Hvad er personoplysninger?
Personoplysninger er alle slags oplysninger om en fysisk person, der direkte eller indirekte kan identificeres. Det er for eksempel oplysninger om navn, telefonnummer, adresse, e-mail adresse, kontonummer, målernummer, målerdata, information vedrørende rørnet, billeder af installationer med mere.

Sådan behandler Fjernvarme Fyn dine personoplysninger
Hvilke personoplysninger behandler vi og med hvilket formål
Fjernvarme Fyn indsamler kun personoplysninger til specifikke og saglige formål. For kunder, leverandører, samarbejdspartnere og andre indsamler vi de personoplysninger, der er nødvendige i forhold til opfyldelse af forsyningspligter og administration af løbende aftaleforhold, jf. artikel 6, stk. 1, litra b og e.

De personoplysninger, der indsamles, vil afhænge af det konkrete formål, men kan blandt andet omfatte:

  • Kontaktoplysninger
  • Leverandøroplysninger
  • Chaufføroplysninger
  • Kundenummer og installationsnummer
  • Måler- og forbrugsdata
  • Besked i forbindelse med afbrydelse af forsyning
  • Ejendomsoplysninger
  • Videoovervågning på virksomhedens matrikler
  • Oplysninger om betaling, restancer eller inddrivelsesskridt
  • Oplysninger om tilskudssager
  • E-mails og korrespondance
  • Klagesager
  • Eventuelle overtrædelser af vores regler om arbejdsmiljø
  • Markedsføring

 

Når Fjernvarme Fyn behandler din personoplysninger, oplyser vi dig om det
Hvordan vi oplyser dig, afhænger af den konkrete sammenhæng – for eksempel om du får en service fra Fjernvarme Fyn, eller om du blot sender os en e-mail. I disse tilfælde oplyser vi dig via denne privatlivspolitik.

Hvis du søger ansættelse hos Fjernvarme Fyn henviser vi dig til vores privatlivspolitik for rekruttering.

Berigtigelse af personoplysninger
Fjernvarme Fyn sikrer, at de personoplysninger, vi behandler om dig, ikke er forkerte eller vildledende. Derfor retter vi straks personoplysninger, der måtte vise sig at være forkerte.

Samarbejdspartnere
Fjernvarme Fyn videregiver dine personoplysninger til vores samarbejdspartner – for eksempel Administrationsservice Fyn A/S, der står for opkrævning af varme, målerregistrering med mere. Hvis du kommer i restance med betaling af varme, kan vi videregive dine personoplysninger til advokat, inkassobureau, SKAT og fogedret. Før videregivelse er der indgået en databehandleraftale.

Med for eksempel VVS-firmaer eller lignende, der får oplyst vores kunders navn, adresse med mere, indgår vi fortrolighedsaftaler.
Vi videregiver ikke dine personoplysninger til kommerciel markedsføring til tredjemand.

Overførsel til modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer
Fjernvarme Fyn overfører ikke data til tredjelande eller internationale organisationer.

Opbevaring af personoplysninger
Fjernvarme Fyn har faste retningslinjer for, hvornår bestemte typer af personoplysninger skal slettes. På den måde gemmer vi ikke dine personoplysninger i længere tid end nødvendigt.
Vi har nøje overvejet vores retningslinjer for hver enkelt kategori af personoplysninger i forhold til lovgivning og ønske om bedst mulig service. Opbevaringsperioden afhænger af karakteren af oplysningen og formålet med behandlingen.

Videoovervågning anvendes udelukkende med henblik på at forbygge kriminalitet og bistå opklaringsarbejdet i forbindelse med alvorlige arbejdsulykker på Fjernvarme Fyns område. Optagelserne slettes efter 30 dage.

Sådan beskytter Fjernvarme Fyn dine personoplysninger
Fjernvarme Fyn beskytter dine personoplysninger og har interne retningslinjer, processer og kontroller for informationssikkerhed. Vores informationssikkerhed er baseret på en grundig vurdering af de risici, der er forbundet med behandlingen af dine personoplysninger.

Vi har både tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der beskytter dine personoplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring samt uautoriseret videregivelse eller offentliggørelse. Derudover sikrer vi, at uvedkommende ikke får adgang til dine personoplysninger, blandt andet ved at begrænse adgangen til personoplysninger til relevante medarbejdere. For at undgå datatab tager vi endvidere løbende backup af vores datasæt.

I tilfælde af et sikkerhedsbrud, der indebærer en høj risiko for dig, vil vi underrette dig så hurtigt som muligt.

Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.

Ret til indsigt
Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

Ret til rettelse
Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet dine personoplysninger inden vores generelle slettefrist.

Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger. I givet fald må vi fremover kun behandle dine personoplysninger – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, med henblik på at fastlægge, forsvare eller gøre et retskrav gældende, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.

Ret til at overføre oplysninger (dataportabilitet)
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Vi gør opmærksom på, at du, som kunde, altid kan tilgå langt de fleste oplysninger via vores selvbetjeningsplatform på vores hjemmeside, og ellers vil oplysningerne ofte ligge i dialogen mellem dig og vores kundecenter.

Ret til at trække samtykke tilbage
Du har til enhver tid ret til at trække et samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os. Vores kontaktoplysninger finder du øverst i dette dokument.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på datatilsynet.dk.

Ret til at klage
Du bør altid rette henvendelse til Fjernvarme Fyn, såfremt du er utilfreds med vores behandling af dine personoplysninger.

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på datatilsynet.dk.

Senest opdateret september 2020.