Overblik

Hent Watts On og følg dit forbrug

Med app'en Watts On kan du nemt følge dit varme- og elforbrug ét sted
Gå til App Store Gå til Google Play

Få overblik og bliv bevidst om dit forbrug

Med Watts On på din mobil kan du nemt følge dit varme- og elforbrug ét sted. 

Med app’en får du ikke blot overblik over dit aktuelle forbrug. Du kan også få et estimat på dit forventede fremtidige forbrug – baseret på tidligere forbrug, udendørstemperatur og vejrdata. 

Ved at blive klogere på dine vaner, kan du ændre dem, så du forbruger mindre. Det er godt for miljøet, og det er godt for din pengepung.

Watts On er IKKE en regningsapp, men en forbrugs- og adfærdsapp
I Watts On kan du vælge at få vist dit varmeforbrug i Giga Joule (GJ) eller i kroner. Din varmepris er imidlertid sammensat af flere poster.

Som kunde hos Fjernvarme Fyn afregnes du efter den varme, som du tager ud af fjernvarmevandet målt i Giga Joule (GJ). Derudover betaler du et transportbidrag for mængden af kubikmeter (m3) fjernvarmevand, der løber igennem dit anlæg. Vandmængden varierer fra kunde til kunde, alt efter hvor god man er til at afkøle fjernvarmevandet. Din pris i Watts On er derfor baseret på en gennemsnitsafkøling hos alle vores kunder og er IKKE en 1:1 sammenligning med prisen på din varmeregning. 

Varmeudnyttelse
I Watts On kan du løbende holde øje med din varmeudnyttelse. Er den GOD, NEUTRAL eller DÅRLIG? Din varmeudnyttelse har betydning for, hvor meget du skal betale for den varme, du bruger. Jo dårligere din afkøling af fjernvarmevandet er, jo større bliver din regning.

Få besked hvis dit forbrug stikker af
I Watts On kan du få forskellige notifikationer. På dit varmeforbrug kan du blandt andet få en notifikation hvis du over en periode på 72 timer har en meget dårlig varmeudnyttelse og et stort kubikmeterforbrug. Det kan f.eks. ske, hvis der opstår fejl på dit varmeanlæg. 

Historisk forbrug med vejrudsigt
I Watts On har du mulighed for at se dit historiske forbrug og sammenligne det dag for dag og måned for måned. Sammenholdt med informationer om, hvordan vejret var den pågældende dag, kan det hjælpe dig med at forstå, hvorfor forbruget er højere enkelte dage. For eksempel kan en hård vind fra nordvest øge varmeforbruget i forhold til normalt. Årsagen kan være, at huset er dårligt isoleret, eller at der er store vinduesarealer i den side af huset.

Sådan kommer du i gang med Watts On:

  1. Download appen
    Du kan downloade appen helt gratis i App Store eller Google Play.
  2. Opret en bruger 
    Når du har downloadet app’en, skal du oprette en bruger med navn, e-mail og selvvalgt adgangskode. 
  3. Opsæt Lokation
    Opret din bolig ved at skrive et lokationsnavn og din adresse og udfylde boliginformationer med videre.
  4. Opret din varmemåler
    Når du har oprettet din lokation, skal du tilføje en varmemåler. Første gang du logger på, skal du angive kundenummer og pin-kode, som du finder på din varmeregning eller din betalingsoversigt fra Administrationsservice Fyn. Herefter listes de målere, du kan tilmelde til Watts On.
  5. Opret din elmåler
    Ønsker du også at følge dit elforbrug i Watts On, skal du logge på med MitID og følge anvisningen. Herefter skal du angive dit målernummer og kundenummer, som du finder på din elregning. Du skal kun tilføje din elmåler én gang.  

 

Logger du ud af app’en skal du bruge den adgangskode, du lavede, da du oprettede dig.

Vil du vide mere?
Besøg Watts On’s hjemmeside – her finder du guides, ofte stillede spørgsmål og meget mere.

Gå til Watts On's hjemmeside

Gå til App Store 
Gå til Google Play