Overblik

Serviceordning

Ligesom en bil har dit fjernvarmeanlæg brug for et periodisk serviceeftersyn foretaget af en professionel

Fjernvarmens Serviceordning

Ligesom en bil har dit fjernvarmeanlæg brug for et periodisk serviceeftersyn foretaget af en professionel. Der findes en eftersynsordning, som hedder Fjernvarmens Serviceordning som i det daglige varetages af VVS-installatører, som har bestået en speciel eksamen i fjernvarmeanlæg.

Med Fjernvarmens Serviceordning får du en masse fordele. Servicemontøren hjælper dig til at udnytte fjernvarmen bedst muligt til den lavest mulige pris. Også uden, at det går ud over den varmekomfort, du ønsker i huset. Derfor vil du højst sandsynligt spare penge på den årlige varmeregning.

Under serviceeftersynet vil servicemontøren specielt se på, hvad der kan gøres for at sænke returtemperaturen på fjernvarmevandet. Og det kan få stor betydning for din varmeøkonomi.

Find dit lokale VVS-firma der er medlem af Fjernvarmens Serviceordning
På Fjernvarmens Serviceordnings hjemmeside kan du indtaste din kommune og få vist, hvilke VVS-firmaer der er med i ordningen i dit område.

Find dit lokale VVS-firma her