Fjernvarme er nemt, driftsikkert og konkurrencedygtigt

Her på siden kan du blandt andet læse om fremtidens fjernvarme, se hvad din fjernvarme er lavet af i dag - og blive klogere på de mange fordele ved fjernvarme. Du kan også lære dit fjernvarmeanlæg og din måler bedre at kende.
Vi investerer i vedvarende energikilder

Fjernvarme Fyn rundede en milepæl, da det sidste kul blev fyret i kedlen i april 2024. Og arbejdet med at skabe fremtidens fjernvarme fortsætter. 

Fjernvarme Fyn har allerede slået flere Danmarksrekorder med store varmepumpeanlæg. Og med Tietgenbyens Varmecentral har vi faktisk verdensrekorden med det første anlæg, som udnytter overskudsvarme fra et datacenter i stor skala.

De nye varmepumper bliver drevet af el og baserer sig på et bredt spektrum af energikilder, der bliver opgraderet til fjernvarme.

Samtidig har vi fokus på at udnytte de bedste og de lokale varmekilder først. Det gælder overskudsvarme fra et datacenter, fra spildevandsrensning, fra kedler på vores store produktionsanlæg og meget mere.  

Summen af den fortsatte elektrificering og afskeden med kul har allerede skabt væsentlige reduktioner i udledningen af CO2. Men det er ikke nok til at føre os i mål. Derfor er fangst og lagring af CO2 en helt central  del af vores strategi. Du kan læse mere om vores planer om CO2 fangst herunder.

Fangst af CO2 spiller en afgørende rolle i Odense Kommunes klimaplan 2030. Læs om Odense Kommunes klimaplan 2030 herunder.

I takt med at teknologier modnes, vil det blive muligt at udvide med flere nye produktionsformer. Og i fremtiden vil et stort varmelager blandt andet sikre, at vi kan integrere en høj andel af både vind og sol og producere varme i fleksibel synergi med elsektoren. 

Hvad er din varme lavet af?

I dag produceres varmen på en række forskellige anlæg med et miks af vedvarende og fossile energikilder.

Herunder kan du læse om de forskellige energikilder og teknologier bag fjernvarmen.

Fjernvarme er fællesvarme

Det særlige ved fjernvarme er, at alle energikilder kan tilsluttes. På den måde er vi ikke afhængige af et enkelt brændsel. Det giver stor fleksibilitet, som udnyttes fuldt ud hos Fjernvarme Fyn, hvor produktionen af varmen er fordelt på en bred vifte af anlæg.

Anlæggene anvender både nye og nuværende teknologier. Hos Fjernvarme Fyn er fjernvarme derfor en moderne og fremtidssikret løsning.

Fjernvarmen er et fælles varmesystem, hvor energikilderne kan udnyttes langt mere effektivt end mindre private anlæg. Varmen produceres centralt og fordeles gennem et sammenhængende rørnet i jorden.

Vores fjernvarme er nem og ren

Fjernvarme fylder ikke, høres ikke, lugter ikke.

Som fjernvarmekunde behøver du ikke spekulere på, om der er varme nok. Vi har ansvaret for driften og overvåger produktion og fjernvarmerør døgnet rundt, så varmeafbrydelser er sjældne.

Med fjernvarme får du samtidig en varmekilde, der ikke fylder ret meget. Og så er fjernvarme ovenikøbet både lydløs og lugtfri.

Fjernvarme løber i et lukket rørsystem under jorden
Fra Fjernvarme Fyns anlæg pumpes det varme fjernvarmevand ud til dig som kunde i højisolerede rør under jorden. I dit hus bliver det varme vand brugt i radiatorer og til at opvarme brugsvandet via en varmeveksler eller varmtvandsbeholder. Her giver det varme fjernvarmevand sin varme videre til det vand, der kommer ud af vandhanerne. Fra dit hus løber fjernvarmevandet tilbage til Fjernvarme Fyns anlæg i afkølet form. Fjernvarmevandet cirkulerer på denne måde hele tiden i et lukket rørsystem.

Vores fjernvarme er på fynske hænder

Fjernvarme Fyn er ejet af fællesskabet i Odense og Nordfyns Kommune. Vi har selv kontrol over produktionsanlæg og forsyning. Vi kan derfor skifte mellem de forskellige anlæg og tilpasse produktionen, så vi sikrer en effektiv varmeforsyning og en god pris til mange.

Godt købmandskab sikrer en god pris til mange
Prisudviklingen for fjernvarme, naturgas og olie viser, at fjernvarmen har været mærkbart billigst over en lang årrække. Det skyldes, at fjernvarmen ikke er ensidigt afhængigt af kun ét brændsel som for eksempel olie eller naturgas, hvor der jævnligt er store prisudsving.

Herunder kan du se den historiske prisudvikling for fjernvarme, olie og naturgas.

Vi gør en forskel for nutidens og fremtidens generationer