I dag produceres varmen på en række forskellige anlæg med et miks af vedvarende og fossile energikilder.
Blandt de vigtigste ingredienser i den fynske fjernvarme er affald, halm og træflis. Ligesom overskudsvarme fra en række industrivirksomheder hver dag finder vej til din radiator. Varme som ellers ville forsvinde op i den blå luft.
Samtidig er store varmepumper og el-kedler i dag vigtige redskaber i fremstillingen af god fynsk fjernvarme.
Overskudsvarme er brændselsfri energi og er et vigtigt indsatsområde, som hele tiden vokser.
På Ejby Mølle Renseanlæg udnyttes overskudsvarmen fra spildevandet til fjernvarme. Og på Tietgenbyens Varmecentral bruger vi overskudsvarme fra Facebooks datacenter i Odense.
Disse og flere andre projekter betyder, at fossile brændsler bliver fortrængt fra varmeproduktionen.
Vi modtager pt. overskudsvarme fra følgende virksomheder:
Foto: Koldtvandstank ved Tietgenbyens Varmecentral, der rummer det kolde vand, som cirkuleres til Facebook datacenter (META). Tanken er med til at give økonomisk god og stabil drift på Tietgenbyens Varmecentral.
Med tanken kan vi skrue ned for varmepumperne, når el-prisen er høj og i stedet lagre overskudsvarmen. Og når el-prisen falder, kan vi genindvinde overskudsvarmen uden, at det giver driftsforstyrrelser hos Facebook (META).
Fjernvarme Fyn har allerede slået flere Danmarksrekorder med store varmepumpeanlæg. Og med Tietgenbyens Varmecentral har vi faktisk verdensrekorden med det første anlæg, som udnytter overskudsvarme fra et datacenter i stor skala.
De store varmepumper bliver drevet af el og baserer sig på et bredt spektrum af energikilder, der bliver opgraderet til fjernvarme.
Samtidig har vi fokus på at udnytte de bedste og de lokale varmekilder først. Det gælder for eksempel overskudsvarme fra et datacenter, fra spildevandsrensning, fra kedler på vores store produktionsanlæg og meget mere. Alle lokale varmekilder vil blive udnyttet. Og fordi undergrunden på Fyn ikke muliggør geotermi, arbejder vi på at inkludere andre naturgivne varmekilder som havvand, drikkevand og luft.
De mange projekter betyder, at vi er godt på vej til at runde en milepæl, som hedder 100 MW produceret med varmepumper alene.
Varmepumper til fjernvarme er stadig en ret ny teknologi. Og derfor kan de ikke bære hele den grønne omstilling alene. Af hensyn til både forsyningssikkerhed og lave varmepriser har vi derfor vurderet, at de planlagte 25 % af hele varmeproduktionen lavet med varmepumper er den øvre grænse med den nuværende teknologi.
Elkedler er ligesom varmepumper drevet af strøm fra elnettet, som i stigende grad kommer fra vindmøller og solceller. De drives imidlertid kun kortvarigt, på de koldeste dage og som en fleksibel aftager på elmarkedet.
Elkedlerne giver en stor kapacitet til en lav investeringsomkostning.
Med cirka 1.000 årlige driftstimer bidrager de med 50-100 MW varme.
Fjernvarme Fyn afbrænder primært fynsk affald fra dagrenovation. For at udnytte anlæggets fulde kapacitet suppleres der med importeret RDF, som står for Refuse-Derived Fuel og er forbrændingsegnet sorteret affald. Det består primært af papir, plast, træ, tekstil og biomasse.
Import af affald er godkendt af de statslige miljømyndigheder i både Danmark og hos eksportlandet i EU. Denne import påvirker ikke de danske mål for genanvendelse, da der ikke er tale om energiudnyttelse af indenlandske ressourcer. Samtidig er importeret affald ikke-genanvendeligt og nyttiggøres derfor i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Affaldshierarkiet foreskriver, at man kun afbrænder affald, som ikke kan genanvendes.
Helhedsplan fremtidssikrer affaldsenergianlægget
I 2017 er affaldsenergianlægget blevet om- og tilbygget for cirka en kvart milliard kroner, og der er tilføjet nye varmepumper i 2020. Det har sikret en fuld udnyttelse af anlæggets kapacitet samtidig med, at energien i affaldet udnyttes endnu bedre.
Røgen renses
Inden røgen sendes ud af skorstenen på affaldsenergianlægget renses den for partikler, og efterfølgende vaskes røgen for at fjerne de urenheder, som er i røggassen.
Et restprodukt fra partikelrensningen er gips. Og vi er ved at undersøge, om det kan genanvendes.
Ligesom affald er også halm allerede i dag en vigtig del af vores produktion.
Selvom halmen fjernes fra markerne, udpines jorden ikke. Halmslaggen fra afbrænding, hvor en stor del af næringsstofferne, som for eksempel fosfor og kalium, er bibeholdt, føres nemlig tilbage til markerne. Lod man i stedet halmen ligge på markerne, ville en stor del af de indeholdte kulstoffer blive afgivet til atmosfæren som CO2 inden for få år. I stedet udnyttes halmen til varmeproduktion, og den CO2, der dannes i den forbindelse, optages af nye afgrøder på marken. Derfor er afbrænding af halm til varmeproduktion også en god klimamæssig løsning.
For at minimere den miljømæssige påvirkning fra transport af halmen, vil der fortsat være stort fokus på at optimere logistikken, for eksempel ved at øge mængden af halm pr. lastbil. Samtidig undersøger vi, hvordan CO2-udledningen fra halmtransporterne i fremtiden kan blive endnu mindre.
Energien fra halm bidrager med cirka 120 MW varme.
Vores anlæg til træflis bidrager med cirka 150 MW varme årligt.
En stor del af træflisen er fra danske, og primært fynske, skove.
Den indkøbte træflis overholder de gældende lovkrav om bæredygtig biomasse til energiformål.
Naturgas er en midlertidig løsning frem til 2030. Den skal give et nødvendigt supplement til varmeproduktionen på de få dage om året, hvor der er brug for mere varme, end de øvrige anlæg kan producere.
Fordi naturgas kun vil blive brugt på de koldeste dage, bliver klimaet sparet for væsentlig mere CO2, end hvis kulproduktionen var fortsat frem til 2025, som ellers var målet. Den begrænsede brug betyder samtidig, at gasfyringen kun vil finde sted 500 - 1.000 timer om året og derfor blot vil udgøre højest 5-10 % af den samlede varmeproduktion.
På længere sigt vil naturgas blive erstattet af biogas og dermed gøres overflødig af mere klima- og miljøvenlige energikilder.
